Ny i Platangården
Sådan tager vi imod dig og dit barn i Platangården.
Når barnet skal starte i Platangården, sender vi et velkomstbrev, hvori vi inviterer til et besøg, hvor forældre og barn kan komme og se institutionen og hilse på medarbejderne.
Når barnet er startet, ønsker vi en daglig kontakt til forældrene ved at give mulighed for en snak om morgenen, når barnet bliver afleveret og igen om eftermiddagen, når barnet bliver hentet. Vi ønsker og forventer et godt forældresamarbejde gennem en åben og ærlig dialog, så forældre og medarbejdere sammen kan støtte op om "fælles" børn.
For nogle forældre og børn kan de første dage være noget uoverskuelige, da der er så mange nye indtryk, der skal bearbejdes. Derfor kan det være en god ide at starte langsomt op, hvis man har mulighed for det, så man i de første dage måske kun er der et par timer sammen. Derefter kan man øge tiden, som man nu har lyst og mulighed for.
Efter ca. 3 måneder indbyder vi til en samtale om, hvordan den første tid er gået.
Der er altid mulighed for en samtale, når der er behov for eller lyst til det.
Platangården har tradition for at lave et forældrearrangement i forbindelse med institutionens fødselsdag, jul og indimellem som afslutning på børnenes temaer.