Pædagogiske læreplaner

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen "Den styrkede pædagogiske læreplan- Rammer og indhold". Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan.

Platangården er et selvejende Dagtilbud oprettet af Randers Handelsstandsforening i 1970. Har en tostrenget Bestyrelse bestående af en Institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse.

Platangården er beliggende i et boligområde, bestående af såvel villakvarterer som socialt boligbyggeri – meget tæt på grønne områder. Institutionen består af 2 huse: Børnehave- og vuggestueafdeling.

Børnene er opdelt i 3 integrerede stuer + 1 storebørnsgruppe i vuggestuen. Børnene i Børnehaven er aldersopdelt i 3 grupper, hvoraf den ene er en førskolegruppe. Vi prioriterer og har særligt fokus på sammenhænge og overgange, gøre dem så blide som muligt jf. Vygotsky (nærmeste udviklingszone) og Antonovsky (passende forstyrrelser).

Pædagogik – flertallet af personalet har uddannelse i ICDP – altså anerkendende ressourcepædagogik, som vi implementerer i vores daglige arbejde. Vi ønsker at møde børn og forældre i en anerkendende relation. Vi er også nytænkende og ser muligheder frem for begrænsninger, når vi arbejder med diverse projekter, hvor vi ønsker at inspirere børnene og motivere lysten til at lære.

Se lovgrundlaget fra Dagtilbudsloven og Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer, samt ved at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser.

Antonovsky siger: Evnen til at finde mening og sammenhæng består af tre delelementer. Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Læreprocessen i at opnå disse 3 delelementer skal indeholde forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse.

Evnen til at finde mening og sammenhæng i sine omstændigheder og derved håndtere de iboende stressfaktorer, kalder han også oplevelse af sammenhæng (OAS). OAS består af 3 delelementer som han kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse opnås ved henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse som vist i denne model:

Antonovskys belastningsbalance kobler vi med Vygotskys teori omkring nærmeste udviklingszone.

Her bruger Vygotsky en metafor om at bygge stillads rundt om processen.

Han var optaget af, at den voksnes intervention ikke måtte være invaderende eller overstyrende. Det er barnet, som skal gøre erfaringen med støtte fra den voksne.

Dermed forudsætter læring en social indstilling fra omgivelserne, sådan at børnene kan vokse ind i kulturen og det intellektuelle miljø, som omgiver dem.

Vygotsky lagde vægt på vigtigheden af leg i børns udvikling, f.eks. koblingen fra leg til begrebsudvikling og træning i abstraktion.

Antonovskys belastningsbalance og Vygotskys nærmeste udviklingzone kobler vi til at kunne give børnene og hinanden "tilpasse forstyrrelser".

Det samme gør sig gældende, når vi taler om autopoiese, hvor dette begreb stammer fra den systemiske metode.

Tilpasse forstyrrelser skal opstå gennem at skabe nysgerrighed.

Autopoiese betyder selvreference og peger på, at vi kun kan etablere viden med reference til os selv og vores egne for-forståelser.

Vi er så at sige kommunikativt lukkede systemer. Det betyder lidt kantet, at hvis det, der sker og siges, er alt for velkendt (for lille forstyrrelse), så registrerer vi det ikke som information.

Forstyrrelser som er for små, kender vi til, når møder bliver ren rutine, eller når en nær kollega siger det samme for 117. gang. Hvis det der foregår, derimod er meget fremmedartet eller uvant (for stor forstyrrelse), har vi vanskeligt ved at gøre det til information. Hvis forstyrrelsen er for stor, efterlades vi med en uforståenhed, da det ikke kobler an til noget vi kender i forvejen.

Denne teoretiske viden forsøger vi, at understøtte over for alle børn og voksne i Platangården.

Børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv, derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempi.

Børn har ret til leg, medbestemmelse og inspirerende læringsmiljøer.

Det pædagogiske personale skal understøtte den børneinitierede leg, og værner om børnenes initiativer, fantasier og virkelyst.

Dannelse og børneperspektiv

Vi bidrager til børnenes selvstændighed, og evne til medbestemmelse, men også forståelse for, indlevelse i andre.

Vi medtænker dannelse, ligestilling og demokrati i den pædagogiske praksis.

Barnet inviteres med ind i og får indflydelse på udformning af diverse aktiviteter uanset baggrund, køn, alder og kultur.

Leg

Legen er værdifuld i sig selv, og er en gennemgående del af dagligdagen.

Vi guider og rammesætter legen så alle børn kan deltage, hvis de ønsker det, så legen udvikler sig positivt for alle.

Som Vygotsky var optaget af, skal den voksnes intervention ikke være invaderende eller overstyrende, det er børnene der skal gøre erfaringen med støtte fra den voksne.

Antonovskys belastningsbalance og Vygotskys nærmeste udviklingszone kobler vi til at kunne give børnene og hinanden tilpasse forstyrrelser.

Læring

Børnene lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer samt ved at eksperimentere.

Som pædagogisk personale bruger vi børnenes legeindhold som pejlemærker for, hvad der optager dem, hvad der kan være en udfordring for dem, og hvad der derfor er oplagt at arbejde videre med i planlagte læringsaktiviteter.

Børnefællesskaber

Leg, Dannelse og Læring foregår i et socialt samspil med de øvrige børn og voksne i vores Institution.

Vores børnefællesskaber skaber rum for, at børnene kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges.

Hvordan kommer de fem centrale elementer til udtryk?

Den fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag kommer til udtryk hos os, ved at vi er bevidste om at indtænke Vygotskys nærmeste udviklingszone og Antonovskys belastningsbalance mellem begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Bevidste om Institutionens pædagogiske grundlag.

Bevidste om det enkelte barns behov og nærmeste udviklingszone.

Nærværende, legende og eksperimenterende voksne.

Et rigt sprogligt miljø, hvor det pædagogiske personale kontinuerligt sætter ord på alle handlinger i hverdagen.

Skal have fokus på, at skabe et pædagogisk læringsrum over hele dagen, og ikke kun på særlige tidspunkter. Det kræver bevidsthed omkring hvordan vi reflekterer over den daglige struktur og organisering.

Samarbejde med forældre om børns læring

Institutionen samarbejder og understøtter/vejleder forældrene om, hvordan de kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling.

Forældrene har også et ansvar for at samarbejde med institutionen og bakke op om det arbejde der foregår, samt at holde sig orienteret.

Arbejdet med udsatte og sårbare børn

Vi definerer begrebet "udsatte og sårbare børn", som børn der har en risikoadfærd, som vækker bekymring hos forældre og professionelle. Begrebet dækker ikke børn med fysiske og psykiske handicaps.

Generelt

Vi er opmærksomme på udsatte børn og ønsker at arbejde for at få en god kontakt til alle vores børn:

• Vi er nærværende og troværdige voksne.
• Vi giver børnene forudsigelighed ved altid at fortælle dem, hvad der skal ske.
• Vi ønsker at børnene skal være trygge, åbne og glade.
• Vi ser barnet som individ og som en del af en familie og vi møder familien, hvor den er.

Vi ønsker at skabe:

• Forskellig kulturel baggrund, ser vi som spændende og udfordrende.
• Vi er nærværende og deler børnene i små grupper for at skabe nære relationer børn og voksne imellem.
• Vi støtter børnene i at skabe venskaber.
• Vi tager notater af vores arbejde med børnene, men noterer kun de oplysninger, der har betydning for vores arbejde med dem.

Handling i forhold til udsatte børn

• Vi observerer barnet og drøfter observationerne med hinanden.
• Vi taler med forældrene om vores observationer og om eventuelle handleplaner.
• Samarbejder vi med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning).
• Vi foretager opfølgning og evaluerer.

Generelt

• Vi er opmærksomme på udsatte børn og ønsker en god kontakt til alle børnene.
• Vi er opmærksomme på om børnene er trygge, åbne og glade.
• Vi er opmærksomme på at børnene har relationer til voksne og andre børn.
• Børnene tilhører en stue med faste voksne med hvem de får en god kontakt og tilknytning. Disse voksne er primære for børnene på stuen, medens de er sekundære for institutionens øvrige børn, derved bliver børnene fortrolige med alle medarbejdere, som de lærer at kende.
• Vi bestræber os på at bruge så få vikarer som muligt for at give børnene ro. Derfor omorganiserer vi os, når der er ferie, kursus, afspadsering m.v., så børnene er sammen med voksne, de er fortrolige med.
• Vi ser barnet som individ samt en del af en familie.
• Vi aflæser familiens behov for hjælp, støtte og vejledning.
• Vi møder familien, hvor den er og tager udgangspunkt i familiens egne ressourcer.
• Vi er nærværende og deler børnene i små grupper bl.a. for at give rum for børn med særlige behov.

Hvis der er problemer med et barn

• Vi observerer barnet og drøfter vores observationer med hinanden.
• Vi taler med forældrene om vores observationer.
• Vi laver handleplan.
• Vi holder TG- eller Netværksmøder.
• Vi følger op på tingene og evaluerer.

Dokumentation og evaluering

Vi prioriterer dokumentation og evaluering af arbejdet med børnene

• for at se om børnene trives i Dagtilbuddet og om de er trygge, åbne og glade.
• for at give forældrene, kommunens og andre indblik i børnenes liv i dagtilbuddet samt indblik i det pædagogiske arbejde.
• for at videreudvikle personalet til at skabe en hverdag, hvor der er tid og rum for læring.
• for at se kritisk på egen praksis og reflekterer over, om vi gør tingene godt nok eller om vi kunne have gjort det bedre og mere hensigtsmæssigt.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Børn med særlige behov - Vi ser på det enkelte barns ressourcer, potentialer og initiativer. Vi skaber et læringsmiljø, som er stimulerende for alle børn.

Børn med særlige behov kan i perioder have brug for en tættere kontakt til en bestemt voksen, for at kunne udvikle sine færdigheder.

I forhold til børn med særlige behov laver vi forskellige aktiviteter i små grupper, for bedre at tilgodese det enkelte barns behov.

Når vi arbejder med børn med særlige behov er det ekstra vigtigt at vi opretholder et godt forældresamarbejde, for at sikre, at barnets hverdag bliver så stabilt, trygt og udviklende som muligt.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen?

Understøtte skolestart ved at samle de ældste børn i børnehaven i en førskolegruppe, ca 1 år før skolestart.

Læringsmiljøet i førskolegruppen giver børnene mulighed for at udvikle interesse og nysgerrighed.

Samarbejde med skolen

2 uger om året er førskolegruppen på skolen for at deltage i emneuger med de yngste skolebørn og de andre førskolebørn i distriktet.

En gang ugentlig i vinterhalvåret er førskolegruppens læsevenner i 3. klasse inviteret op til os, for at læse historier for førskolebørnene.

2 gange årligt er børnehaveklasse lederne i praktik i vores børnehaves førskolegruppe, for at kunne binde den røde tråd til skole.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

• Biblioteket
• Museum
• FDF-huset
• Falck
• Kirken
• Førskolegruppe læsevenner med skolen
• Fællesarrangementer med førskolen
• Musikskolen med Birgitte
• Nordre Fælled og Bækkestien med tilhørende skov
• Samler affald med miljøet som tema.

Fysisk miljø

Støj, hygiejne, Lys, temperatur og udearealer.

Psykisk miljø

Læse, hyggekrog, have fokus på at oprette samt indrette interessecentre indendørs og udendørs.

Sammenspil mellem børn og voksne, børn og børn imellem, forskelligheder, mobning og indbyrdes respekt.

Æstetiske miljø

Læse hygge krog, udstilling, egne materialer, årstidens skiften,

Fremme børnemiljøet f.eks gennem mindre grupper, aktivt at anvende gangarealer for at reducere støjniveauet på stuerne samt styrke trivsel og læring.

Fokus

Bevidst fokus på håndvask og hygiejne for at hæve hygiejne niveauet og reducere sygdom.

At gå i vandpytter, lege med mudder, tage en mariehøne på fingeren og holde sin bedste ven i hånden er alle sanselige erfaringer, der bidrager til selvoplevelse, læring og dannelse.

Barnet skal opleve sig som værdifuld deltager i det sociale/kulturelle fællesskab. Derfor ønsker vi at de udvikler evnen til at håndtere evt. modgang i form af uvenskab og konflikter. Barnet evner at sige til og fra i fællesskabet uden at barnets sociale tilhørsforhold eller personlige integritet bliver truet.

Mål

• Vi ønsker at se og møde barnet på dets udviklingstrin.
• Vi ønsker at give barnet selvtillid og selvværd.
• Vi ønsker at støtte barnets fysiske og psykiske udvikling.
• Vi ønsker at barnet bliver i stand til at indgå i et socialt og kulturelt fællesskab.
• Barnet skal kende egen identitet (hvem er jeg?)
• At barnet kan igangsætte en ny aktivitet, hvis ikke det ønsker at være med i fællesskabet mere
• At pædagogen spiller en mindre rolle i forhold til at løse mindre konflikter.

Metoder

• Vi ser på, hvad barnet kan.
• Vi lærer barnet at kende i samarbejde med forældrene.
• Vi ser barnets stærke og svage sider.
• Børnene oplever sejre.
• Børnene får mulighed for at præstere noget.
• Børnene lærer selvaccept.
• Børnene lærer at give udtryk for sig selv og sine behov.
• Børnene får mulighed for at bruge sin krop både fin- og grovmotorisk.
• De voksne ser barnet.
• De voksne giver børnene nærvær.
• Børnene lærer sig selv at kende: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad kan jeg næsten?
• De voksne er synlige som voksne.
• Børnene får mulighed for at være.
• Børnene får mulighed for at være nysgerrige og undrende i forhold til sig selv og omverdenen.
• Børnene gøres bevidste om, at de er en del af en gruppe.
• Børnene lærer at se og forstå andres signaler.

Aktiviteter

• Når barnet starter i institutionen, inviteres det med forældre på besøg, hvor vi får en samtale om barnet og institutionen.
• Den daglige kontakt med barnets forældre prioriteres højt og vi er altid parate til at samarbejde.
• Give plads til både den planlagte leg og den frie leg.
• Skabe et miljø, hvor det er muligt at være sig selv, inden for de normer og værdier vi har (vi har mange små rum og hyggekroge, hvor der er plads til at være sig selv).
• Vi bruger tid på at snakke om, hvordan man kan løse de små konflikter.
• Vi iagttager barnets udvikling gennem de daglige aktiviteter og samværet med de øvrige børn og voksne.
• Vi opfordrer barnet til selv at hjælpe til med at få tøj af og på i det omfang det magter.
• Vi giver barnet mulighed for at deltage i kreative aktiviteter.
• Vi giver barnet mulighed for at prøve egne færdigheder af i forhold til at kunne beherske sin krop.
• Vi giver barnet mulighed for at deltage i praktiske opgaver.
• Vi giver barnet lov til at give udtryk for sine følelser og respekterer disse.
• Vi hjælper barnet med at sætte ord på disse følelser og fortæller dem at det er ok - både at føle glæde, sorg og vrede.
• Vi giver børnene mulighed for at arbejde med forskellige materialer.
• Børnene får mulighed for at tegne, klistre, male, lave puslespil, finde blade og insekter, spise med gaffel, tage tøj af og på.
• Vi leger ude hver dag.
• Vi respekterer det enkelte barns personlighed og ser dets særlige ressourcer og behov.
• Vi giver barnet mulighed for at opnå succes ved under hensyn til alder og færdigheder at kunne løse en opgave. Et eksempel kunne være at tage hjemmesko af.
• Vi giver børnene knus og kram.
• Børnegruppen deles om formiddagen i 2-3 grupper for at skabe nærvær og tid.
• Vi lytter til og taler med barnet.
• Vi sætter ord på det, vi gør.
• Den voksne er den ansvarlige i samværet med barnet.
• Den voksne afgrænser sig i forhold til det enkelte barn (hvad tillader jeg og hvad tillader jeg ikke?).
• Den voksne er sammen med barnet på en ligeværdig måde og udviser respekt for barnet.
• Vi giver børnene mulighed for at bruge deres fantasi.
• Vi giver børnene alsidige oplevelser i forhold til ture, materialer, kost, udfordringer, aktiviteter, andre børn og voksne. Dette er grundlaget for at danne sig nye erfaringer og ny viden.
• Børnene deltager i aktiviteter sammen med andre og får fælles oplevelser.
• Vi lærer børnene at respektere andres grænser i forhold til glæde, sorg, vrede, ja eller nej.
• Vi lærer børnene ved stille og roligt at give dem masser af tid og mulighed for at forstå, at det er vigtigt at tage hensyn til andre.
• Vi lærer børnene, at de til tider skal tilsidesætte egne behov for at andres kan blive opfyldt.
• Vi spiller spil med børnene som øver tålmodighed og koncentration.

Tegn/Evaluering

• Oplever generelt færre konflikter i fri leg på stuen.
• Ser børn, der trækker sig når de ikke vil være med mere. De tager en pause et andet sted.
• Fortsat arbejde med emnet.
• Ser flere børn der siger til og fra - og det bliver respekteret.

Praksis-eksempel

Da vi i institutionen vægter hygiejne og det at rydde op efter sig selv, så mener vi, at det er vigtigt at have fokus på barnets udvikling af selvhjulpenhed vedrørende f.eks. af- og påklædning samt personlig hygiejne, herunder toiletbesøg og håndvask, praktiske opgaver, som f.eks. rydde op samt dække bord.

Mål

• At børnene har lyst til at hjælpe med praktiske opgaver.
• At børnene ved hvordan man vasker hænder.
• At de begynder at rydde op efter sig selv, når de har leget med noget.
• At børnene bliver mere selvhjulpne.

Metode/aktiviteter

• Vi synger vaskehænder-sange.
• Vi har snakket om bakterier og vist børnene, hvordan man vasker hænder.
• Børnene hjælper med at dække bord og lave frugt om eftermiddagen. Børnene er også med til at rydde op efter aktiviteterne om formiddagen.
• Barnet motiveres, støttes i forhold til dets NUZ (nærmeste udviklings zone).
• Vi støtter børnene i at tage tøj på selv og hjælper, hvis der er brug for det.
• Legetøj er i børnehøjde, så de selv kan lægge tingene på plads.

Tegn/Evaluering

• Børnene fortæller de voksne, hvordan man skal vaske hænder.
• Børnene står længere tid og vasker hænder.
• Børnene er blevet bedre til lægge tingene på plads, efter de har leget med det.
• Vi har flere børn der f.eks. kan lyne deres jakke selv.
• Børnene vil gerne selv og er begyndt at sige fra, hvis en voksen vil hjælpe.
• Vi mangler aldrig børn til praktiske opgaver, så det gavner.

Livet igennem reviderer og udvikler vi vores værdier.

Vi synes det er vigtigt at børnene oplever dagligdagen som noget positivt, og at børnene havde gode relationer til både børn og voksne. Valgte derfor at arbejde med venskaber, da vi har observeret at børnene ikke altid snakker pænt til hinanden og kan i perioder løse konflikter ved at slå.

Mål

• At støtte børnene i et aktivt samspil mellem børn og voksne.
• At børnene skal opleve tilhørsforhold til andre børn og voksne.
• At lære børnene forståelse for andres følelser (udvise empati).
• At lære børnene at fungere som individ og samtidig være en del af en gruppe.
• Evner at skabe positive relationer og venskaber med andre børn.
• Lytte til andre børns ønsker og tiltag.

Metoder

• Nærværende og troværdige voksne, hvor ord og handling følges ad.
• Voksne, der støtter det enkelte barn ved at der bliver lyttet til det af både børn og voksne.
• Børnene oplever at blive hørt, når de taler.
• Børnene støttes i verbal konfliktløsning.
• Børnene tilhører en bestemt stue med primære voksne.
• Samarbejde mellem børn og voksne i forhold til stuens aktiviteter.
• Børn og voksne kender hinanden på tværs af stuerne.
• Børnene får tid og mulighed for at give udtryk for følelser og behov.
• Børnene støttes i at sige til og fra.
• Børnene lærer at være omsorgsfulde overfor hinanden.
• Børnene støttes i at skabe venskaber.
• Børnene deltager i fælles aktiviteter på tværs af stuer og bygninger.
• Børnene lærer at tage ansvar i forhold til gruppen.
• Under samling snakker vi gerne om det at være gode venner – f.eks. hvordan er man gode venner og hvad kan man lave?

Aktiviteter

• Vi giver børnene forudsigelighed ved altid at fortælle dem, hvad der skal ske. Der arbejdes i grupper (rundkreds, samling, sproggruppe), hvor det enkelte barn oplever at blive lyttet til af andre børn og voksne.
• Den voksne støtter børnene i en sproglig løsning af konflikter i stedet for en fysisk løsning.
• Der arrangeres fælles aktiviteter, hvor børnene samarbejder om et fælles projekt eller produkt f.eks. lave en planche eller male et fælles billede.
• Der arrangeres mange fælles aktiviteter (ture, gymnastik, traditioner), hvor vi arbejder på tværs af grupperne.
• Vi viser børnene, at man kan være social på tværs af grupper/huse.
• Vi opfordrer børnene til at støtte og hjælpe hinanden. På ture holder børnene hinanden i hånden og passer på hinanden. De hjælper hinanden med tøjet, finder en sut eller et stykke legetøj til et af de andre børn.
• Vi opfordrer børnene til at deltage i de sociale aktiviteter, men de bestemmer selv graden af deltagelse.
• Vi støtter børnene i socialt samvær og leg i mindre grupper, hvor børnene lærer at accepterer et ja eller et nej i forbindelse med deltagelse i gruppen.
• Vi lytter til barnet og opfordrer gruppens øvrige børn til at lytte, så alle oplever at blive hørt.
• Vi respekterer, at barnet har en bedste ven.
• Børnene får små praktiske opgaver, f. eks. dække bord eller oprydning efter endt aktivitet.
• Børnene lærer at vise hensyn og vente på tur f. eks., når et andet barn fortæller om en oplevelse.
• Vi opfordrer forældrene til at snakke med deres børn om det at være venner

Tegn/Evaluering

• Børnene kan lege sammen i længere tid uden konflikter.
• Selv de mindste, er søde og hjælpsomme overfor hinanden.
• De fortæller hinanden om deres følelser.
• Bedre til at aflæse hinandens følelser.

Synes man livet er sjovt er der også meget, der er værd at fortælle om. Har man højt humør og glæde i kroppen, så opstår en sød musik af non-verbal og verbalt sprog.

For at et barn kan indgå i en social relation er det nødvendigt at barnet tilegner sig sproglige færdigheder, så det kan gøre sig forståelig via det talte sprog, men også evner at udtrykke sig i leg og gennem kreative aktiviteter.

Mål

• Vi ønsker at styrke og stimulere børnenes sprog.
• Vi ønsker at børnene skal kunne udtrykke sig og forstå andre sprogligt og udvide evnen til sprogligt at indgå i sammenhænge.
• Vi ønsker at udvide børnenes kendskab og interesse til skriftsproget (inklusive tegn og tal).
• Barnet skal udvikle den sproglige rytme gennem rim/remser og sange.
• Barnet skal opnå kommunikation mellem sig selv og den voksne.
• Barnets skal opnå at kunne genfortælle oplevelser.
• Barnet skal opnå at sætte ord på fortællinger og billeder.

Metoder

Vi styrker og stimulerer børnenes sprog gennem:

• daglig tale
• sproggruppeaktiviteter
• sang og musik
• bøger
• dagligdagen, aktiviteter og leg
• konflikter og løsninger
• leg, sang, sprog, ture ud af huset, emner og interesse
• stuens indretning og dekorationer.

Aktiviteter

• Vi stimulerer børnenes sprog. Vi giver respons på barnets tale.
• Vi er bevidste om selv at tale et ordentligt sprog, fordi vi ved at børnene lærer af det sprog og udtryk de voksne bruger.
• Vi tager udgangspunkt i børnenes nuværende sprog og taler, pludrer, synger og leger med dem.
• Gennem dagligdagen og aktiviteter opstår ”samtaler”, og vi taler om det der opstår i nuet, på puslebordet, når vi spiser, gennem legen, spontane og planlagte aktiviteter.
• Vi sætter ord på handlinger og nævner tingene ved rette navn.
• Vi ser på barnet, når vi taler sammen.
• Vi lytter til barnet, når det taler og lære barnet at lytte til andre.
• Vi sørger for at barnet oplever stille stunder jævnligt.
• Indimellem bruger vi sprogkufferterne, som giver en bred vifte af muligheder for at styrke sproget. Sprogkufferten indeholde ting fra forskellige temaer, som man kan snakke ud fra. Af eksempler kan nævnes: En pose med forskellige ting; hvad er der i posen? En æske, der rasler; hvad er der i æsken, som rasler?
• Vi har forskellige spil som træner tålmodighed, koncentration og skaber nysgerrighed.
• Vi arbejder med forskellige emner og giver barnet kendskab til de nye områder, f.eks. forår, trafik, bondegård.
• Vi holder samling hver dag f. eks. med hyggesnak, rim og remser, sang m.m.
• Vi har rytmik en gang om ugen og fælles rytmik på tværs af huset en gang om måneden.
• Vi læser bøger, hører lydbånd og leger faktesange.
• Vi har rim og remser på alle stuer.
• Vi låner bøger på biblioteket.
• Vi vurderer barnets sprogudvikling gennem TRAS skema og sprogvurdering 3-6 år i samarbejde med barnets forældre.
• Børnene indgår gennem dagligdagen, aktiviteter og leg i en dialog med andre børn og voksne og lærer herigennem at kommunikere med omverdenen.
• Vi hjælper og støtter barnet med at gøre sig forståelig og udtrykke sig, at sætte ord på det som barnet gerne vil have eller ikke have.
• Vi opfordrer barnet til at sige til og fra.
• Vi sætter ord på barnets følelser og lærer dem herigennem at forstå egne følelser og give udtryk for disse ved at vi f.eks. siger: "Jeg kan se, at du er sur, ked af det, glad" eller "sig til Peter, at du bliver ked af det, når han skubber dig, sig, at du ikke kan lide det".
• Vi hjælper barnet sprogligt til selv at håndtere en konflikt.
• Vi lærer barnet at forstå sammenhæng og virkning af dets handlinger.
• Vi respekterer barnets svar på et givent spørgsmål.
• Vi motiverer barnet sprogligt til at give svar.
• Vi klipper billeder ud af blade og kataloger. Vi tager udgangspunkt i det som interesserer børnene og som er en del af deres hverdag. Til dette skriver vi tekst og laver bøger.
• Vi læser og kigger i forskellige slags bøger, herunder rim og remser.
• Vi synger.
• Når vi pusler børnene, tæller vi fingre og tæer.
• Vi snakker meget om hvor mange år vi er og tæller 1, 2, 3.
• På ture ud af huset snakker vi trafik (rød, gul og grøn mand) og om de symboler, der er knyttet hertil.
• Vi taler om numrene på bussen.
• Når vi tegner eller i øvrigt laver noget kreativt, skriver vi sammen med børnene deres navn på tingene.
• Lade børnene være med til at sætte ord på fælles oplevelser.
• Tager på ture ud af huset.
• Dialog mellem barn og voksen.
• Vi læser bøger.
• Voksenstyrede fælles aktiviteter.

Tegn/Evaluering

• Man hører børn der går og siger rim og remser højt i dagligdagen.
• Børnene er glade for at fortælle.
• Børnene er gode til at genfortælle noget vi har snakket om.
• Forældre kommer og spørger efter sange som børnene synger når de kommer hjem.
• Vi har fået børn med bedre ordforråd.
• Vi vil fortsat arbejde på udrydde de barnlige udtryk (futtog, rapænder, missekat, grisetæer mv.).
• Vi kan mærke at det gavner at arbejde i små grupper. Der er tid til at fortælle.
• Børnene synes, det er sjovt med rim og remser. Vi kan jo høre, at de kan huske dem udenad længe.

Praksis-eksempel

Vi har som opgave at gøre Førskolebørnene 0.-klasse parate. Derfor arbejder vi hen imod at børnene evner at modtage og bearbejde sproglige formuleringer. Herunder evner at give udtryk for egne tanker, meninger, følelser, hensigter og beslutninger samt evner at argumenterer for dem.

Mål

• Barnet skal løse konflikter ved at sætte ord på tanker og følelser.
• Barnet skal fortælle om egne oplevelser i sammenhængende tale.
• At kunne modtage og udføre en besked.

Metode/aktiviteter

• Vi øver det til samling.
• Vi snakker om, hvad de f. eks skal have på af tøj når de skal ud og så skal de udføre den besked.
• Vi læser bøger.
• Når man beder børnene genfortælle en besked de lige har modtaget, det er de gode til at huske og kan genfortælle.

Evaluering

Dokumentation – Dagbog og billeder på Aula.

Udstillinger, der viser børnenes skabende, kreative arbejde. Der lægges vægt på æstetikken og anerkendelse af det enkelte barns proces og produkt.

Det er vigtigt at barnet opnår kropsbevidsthed, kontrol over kroppen og grundlæggende grov- og finmotoriske færdigheder for at begå sig i hverdagen på en positiv måde.

Mennesket fødes med fine sanser, som kan udvikles højt, hvis de stimuleres i inspirerende omgivelser. Det at svinge sig, kravle, klatre og falde giver barnet en vigtig fornemmelse af egen krop og tyngdekraft.

Vi er meget ude og børnene elsker det. Derfor er det vigtigt for os at de har en god fornemmelse af deres krop og oplever glæde ved at bevæge sig i forskellige miljøer inde som ude.

Det er vigtigt at de mindste får mulighed for at afprøve og øve sig, så de kan udvikle sig til at blive selvhjulpne. Samtidig styrker vi deres selvværd.

Der er ikke nogen, der kan være mere stolt, når man lige har lært selv at gå, selv at tage gummistøvler på m.m.

Mål

• Vi ønsker at styrke børnene motorisk og lære dem glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen.
• Vi ønsker at give børnene kendskab til kroppens opbygning og funktioner.
• Vi ønsker at give børnene kendskab til sundhed gennem kost, motion og hygiejne.
• Glæde ved at udfolde sig.
• At kroppen ikke bliver en hindring for leg og socialisering.
• Succesoplevelser som giver lyst til bevægelse.
• Barnet skal automatisere sine bevægelser.

Metoder

• Børnene har musik og bevægelse hver uge.
• Børnene har mulighed for leg og motorisk udfoldelse ude og inde.
• Børnene har finmotoriske aktiviteter i forbindelse med leg, sprog og kreativitet.
• Børnene har leg, sange, sprog og temaer om kroppens opbygning og funktioner.
• Børnene får økologisk kost.
• Børnene lærer hygiejne.
• Børnene har udeliv, leg og temaer.
• Laver forhindringsbaner ude på legepladsen.
• Boldspil.
• I forbindelse med vores projekter arbejder vi med sansemotorikken (f.eks. hænder i forskellige materialer).
• Børnehavebørnene går meget, når de en gang om ugen er på tur. Altid ude i naturen – på forskellige underlag.
• Afholder en gang om året OL.
• Vi synger og danser og høre ofte musik.
• Leger med vand.

Aktiviteter

• Alle stuer bruger vores musikrum en gang om ugen på skift.
• Alle stuer bruger vores gymnastiksal en gang om ugen på skift.
• Vi har indrettet stue og legeplads med mulighed for at skabe motoriske aktiviteter for børnene med udgangspunkt i deres alder og kunnen, f. eks. at kravle over/under, op/ned, løbe, cykle, køre i bil og scooter, bevæge sig op eller ned af bakke, gynge, plads og støtte til børn som lære at kravle og gå, balancebom og sandkasse.
• Vi styrker finmotorikken gennem puslespil, klippe/klistre, male, bage, bruge lysbord, lege vandlege, synge fagtesange, sprog og mundmotorik, perler på snor, lege fingerlege, osv.
• Vi tager på ture.
• Vi har sproggrupper, hvor vi snakker om kroppen og dens funktioner, f. eks. hvor er mit øre? min mund? osv.
• Vi synger sange om kroppen.
• Vi har små temaer om krop og sanser.
• Med udgangspunkt i vores kostpolitik serverer vi sund økologisk kost.
• Vi giver børnene kendskab til sund eller usund kost gennem daglig samtale og gennem små temaer.
• Vi læser bøger og synger sange om mad.
• Vi har mad og bagedage. Børnene bager f. eks. til deres egne forældre kommer og drikker kaffe.
• Vi taler om, hvorfor vi motionere og bruger vores krop. Vi har f.eks. en årlig OL-dag.
• Vi går små og længere ture.
• Vi er ude hver dag uanset vejr og vind, og om vinteren er det kun de største vuggestuebørn.

Tegn/Evaluering

Børnene kan holde til at gå langt og kan lide det.

De benytter legepladsens muligheder for bevægelse og vælger for meste at være ude frem for inde.

Ved en forhindringsbane hjælper de hinanden og er gode til at komme med nye ideer til, hvordan man også kan bevæge sig på banen.

Vi ser glade børn i bevægelse.

Vi har forældre, der har valgt vores institution, fordi vi er meget ude.

Vi har erfaret, hvor vigtigt det er, at barnet opnår kropsbevidsthed, kontrol over kroppen og grundlæggende grov- og finmotoriske færdigheder for at begå sig i hverdagen på en positiv måde.

Mål

• Barnet skal tilegne sig finmotoriske færdigheder.
• Barnet skal lære selv at tage tøj af og på.
• Barnet skal tegne og klippe.
• Lade barnet selv prøve at beherske maden, bestik.
• At lade barnet prøve at tage tøj af og på.
• Opmuntrer barnet til selv at spise.

Metode/aktiviteter

• Den daglige spisesituation (se kulturelle værdier og udtryksformer).
• Pædagogerne hjælper børnene med tøjet i garderoben. Viser dem, hvordan man kan lyne jakken eller tage skoene på.
• Forskellige projekter med tegning og klipning.

Tegn/evaluering

Børnene elsker at klatre, løbe og gynge

Det at opleve naturen fra barnsben kan få stor betydning for den måde, et menneske vælger at leve sit liv på. I naturen kan børn både erfare vigtige sider af sig selv, hinanden og omverdenen.

Vi i institutionen ved, hvordan stilheden og pladsen i naturen har betydning for både de små og de store børns motoriske udvikling og deres ro til fordybelse i en til tider larmende hverdag.

Børn der opholder sig ude i et naturligt miljø, har en bedre koncentrationsevne, en bedre motorik, er mindre syge og har en mere udviklet leg.

Mål

• Vi ønsker at give børnene kendskab til naturen og give dem glæden ved at færdes i den.
• Vi ønsker at give børnene kendskab til, hvordan vi bruger naturen.
• Vi ønsker at lære børnene respekt for natur og miljø.
• En større forståelse for, hvordan deres/børnenes adfærd ude i naturen påvirker de væsner og dyr der lever derude.
• Ikke smide skrald og spare på vandet.
• Respekt for naturen.
• Gøre børnene mere opmærksomme på de mange forskellige fugle vi har i vores område, og hvordan man omgås og behandler disse dyr.
• Skabe nysgerrighed, undren, fællesskab og inspiration.
• Være eksperimenterende og være nysgerrig på forskellige fænomener.
• At åbne børnenes øje op for det der sker i træerne og på jorden.

Tiltag

• Vi anvender teknologi og bøger til at opsøge viden om de de forskellige temaer vi er optaget af.
• Vi laver projektuger, hvor vi alle arbejder med samme temaeri.
• Vi udstiller og laver ferniseringer af vores projekter.

Metoder

• Vi følger og taler om de 4 årstider i naturen.
• Vi har små temaer om naturen.
• Vi har traditioner, som følger årets gang.
• Vi bruger naturmaterialer til kreative formål.
• Vi har indrettet vores legeplads af og med naturens egne materialer.
• Vi bruger naturen som legeplads.
• Vi lærer børnene at færdes i naturen med omtanke for dyr og planter.
• Vi lærer børnene at holde naturen ren.
• Vi bruger genbrugsmaterialer til leg og kreative formål.

Aktiviteter

• Alle børn er ude hver dag enten på legeplads eller på tur, uanset vejr og vind.
• Vi deler os hver dag i mindre grupper og går ofte små ture i nærmiljøet, f. eks. på Bækkestien, hvor vi fodrer ænder, løber eller kælker på bakken samt samler naturmaterialer og lignende.
• Vi færdes i naturen på alle årstider og fornemmer den med alle vores sanser.
• Vi leger i de visne blade, kælker, laver snemænd, vi hopper i vandpytterne og vi laver "smatkager", vi nyder forårssolens første stråler, lytter til fuglene der synger og finder de første forårsblomster, vi bader og leger med vand.
• Vi arbejder ofte i temaer, hvor vi på forskellige måder fordyber os.
• Vi læser bøger, synger, leger, undersøger og arbejder kreativt. Temaet kan være "bondegård", "krible-krabledyr" eller lignende.
• Vi holder høstuge og høstfest, vi har halmballer inde og ude, bager, laver marmelade og laver høstdekorationer af naturmaterialer.
• Vi fejrer fastelavn og laver fastelavnsris af grene fra naturen.
• Vi sår karse til påske.
• Vi sår sommerblomster i potter.
• Vi har et drivhus, hvor der dyrkes forskellige afgrøder.
• Vi finder smådyr i naturen.
• Vi samler naturmaterialer, bog, agern, kogler, blade m.v. og bruger det til kreative formål.
• Vores legeplads er indrettet, så den giver mulighed for at følge naturens gang og mulighed for at stimulerer sanserne. Vi har forskellig beplantning og stenfigurer til at sidde på. De fleste legeredskaber er lavet af træ.
• Vi ser på, undersøger og rører ved planter og smådyr i naturen, men gør børnene opmærksom på, at det er vigtigt at behandle dem ordentlig, f.eks. ikke træde på skovsneglen, ikke rykke blomsterne op osv.
• Vi smider ikke affald i naturen, men lærer børnene at bruge skraldespanden.

Det at spille skuespil og være en anden, gør det nogle gange nemmere at være sig selv! Børnene elsker at klæde sig ud og lege fantasilege, så derfor skal de opleve at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser.

Mål

• Vi ønsker at give børnene mulighed for at lære nærmiljøet at kende.
• Vi ønsker at give børnene mulighed for at opleve forskellige kulturelle tilbud.
• Vi ønsker at give børnene kendskab til og mulighed for at bruge forskellige materialer.
• Vi ønsker at give børnene en positiv oplevelse af forskellighed.
• At børnene har det sjovt.
• Turde stå foran mange andre børn og underholde.

Metoder

• Vi opsøger og deltager i de arrangementer der findes og tilbydes i nærmiljøet.
• Vi arrangerer ture i området (enten stuen alene eller på tværs stuerne).
• Vi opsøger og deltager i alderssvarende kulturelle tilbud.
• Vi giver børnene mulighed for at få kendskab og erfaring med forskellige materialer.
• Vi har børn med forskellige kulturelle baggrunde på alle stuer.
• De voksne skal have lysten til at være med og nyde øjeblikkene.

Aktiviteter

• Vi tager på korte og længere ture i nærmiljøet.
• Vi benytter de forskellige fysiske muligheder, der findes i området f.eks. boldbaner, legepladser, Bækkestien og de øvrige grønne områder.
• Vi deltager i kirkens arrangementer.
• Vi låner bøger på biblioteket og lærer biblioteket at kende, herunder museerne.
• Børnene oplever cirkus.
• Vi besøger Randers Naturcenter.
• Vi kører i bus.
• Vi holder traditioner i hævd. Vi holder fastelavn, påske, høst, institutionens fødselsdag, jul, OL og kulturuge.
• Vi fejrer børnenes fødselsdage.
• Vi læser bøger, lærer Rim og remser.
• Vi synger og leger sanglege.
• Vi går i teater.
• Vi deler børnene i mindre grupper efter alder og færdigheder.
• Børnene deles i grupper uden hensyn til kulturel baggrund og lærer derved, at vi alle er mennesker på godt og ondt, uanset hvor vi kommer fra.
• Vi giver børnene indblik i vores traditioner med hensyntagen til deres egen kulturelle baggrund.

Tegn/Evaluering

• Børnene synger de sange, vi lærer.
• De kan fordybe sig i projektet.
• De kan huske tilbage på de tidligere arrangementer, vi har lavet, med positive minder (tidsperspektiv).
• Det hjalp børn til at overskride grænser.
• I skuespil får vi de mere stille børn frem på scenen, og det er en succesoplevelse.

Mål

• Børnene får kendskab til forskellige materialer og redskaber indenfor såvel som udenfor.
• At børnene kan fordybe sig i et kreativt projekt.

Vi er glade for traditioner og vi finder det vigtigt, at børnene har kendskab til de forskellige traditioner, som vi fejrer. Hos os fejrer vi fastelavn, påske, Skt. Hans, Platangårdens fødselsdag, høst, Jul og Luciadag.

I et samfund er traditionerne de livsformer, aktiviteter og meninger, som med selvfølgelighed er fælles, som mere eller mindre uforandret gives videre fra en generation til den næste.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Vi dokumenterer dagligt på AULA både med dagbøger og mm. + billede dokumentation.

Udsender månedsbreve fra hver gruppe/stuer eller udsender generel information/orientering via Aula.

Kører en års-turnus med de 6 læreplanstemaer, og har særlig fokus på et af temaerne 2 måneder ad gangen.

Skal have fokus på at alle læreplanstemaerne inddrages, men med særlig fokus og opmærksomhed på et af temaerne, som i 2 mdr. er i særligt fokus: Denne års-turnus rokerer fra år til år, så f.eks. natur og science kommer til at ligge både forår, sommer, efterår og vinter.

Hver 2. måned evalueres der til personalemøde ved, at en stue/gruppe fortæller om noget fra arbejdet gennem de sidste 2 måneder, evt. en praksisfortælling fra hverdagen.

Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

Som ovenstående at der hver 2. måned evalueres fra afsluttet tema, hvor der har været særlig fokus.

Hvert 2. år skal læreplanen have et særligt fokus i hele personalegruppen med fokus på, om vi gør det, vi tror, vi gør.

Gennemgår læreplanen: Gør vi stadig dette, eller skal det fjernes fra læreplanen? Hvad gør vi af nye tiltag? Osv.