Dagligdagen i børnehaven

Vi vægter at give vores børn en forudsigelig og overskuelig hverdag, der er baseret på nærvær og fordybelse.

Kl. 06.30-07.15

Vi åbner hver morgen på Stilke stuen, hvor vi spiser morgenmad.

Vi ønsker, at både børn og forældre får en god og tryg start på dagen.

Vi hjælper børn og forældre med at tage afsked med hinanden og giver tid og mulighed for en lille snak.

Kl. 07.30

Vi fordeler os rundt i huset.

Kl. 09.15

Vi samles i de grupper vi er opdelt i om formiddagen, holder samling og taler om hvad vi skal lave i dag.

Kl. 09.30-11.15

Vi laver aktiviteter i grupperne - arbejder vi på at beholde det grønne flag og med vores aftalemål (matematik). En gang om ugen er vi på tur.

Kl. 11.15

Vi spiser madpakker i vores grupper.

Ca. kl. 12.00

Er på legepladsen og diverse aktiviteter tilbydes.

Kl. 14.30

Vi spiser eftermiddagsmad - ofte nybagt brød og frugt. Bagefter leger vi ude eller inde.

Kl. 16.00-17.00

Dagen i børnehaven er ved at være omme og de resterende børn og voksne samles.

Husk! altid at sige farvel til en voksen, når I henter jeres barn, og husk at tjekke ud på Tabulex.